Velkommen til
De Grønne Jægere
100% frivillig forening - Du bestemmer selv dit engagement
Vi går på jagt på lejede arealer i lokale jagtgrupper
Vi investerer både tid og penge i at skabe mere natur til vildtet
kr. 350,-
Fast månedlig betaling!
Ingen binding og du kan opsige medlemskabet fra måned til måned.
Du bliver medlem i en lokal jagtgruppe med gode jagtkammerater.
Typisk 2 fællesjagter pr. medlem og rig mulighed for individuelle jagter.
Du bidrager til at skabe mere natur i Danmark.
Hvad arbejder vi for?
Frivillig forening
Nemmere adgang til jagt- og naturoplevelser
Der bør være lettere adgang til jagt- og naturoplevelser i Danmark. Alt for mange steder er økonomien en barriere, hvis du ikke allerede har det rigtige netværk, som kan invitere dig. Her er et fællesskab, hvor alle som udgangspunkt har lige muligheder for jagt- og naturoplevelser til en fair pris.
Mere natur på vores jagtområder
Mange vildtarter har længe haft tilbagegang i det åbne landskab i Danmark. De naturlige levesteder til vildtet er blevet færre. Hvis ikke jægerne, hvem skal så tage ansvaret? Derfor anvender de lokale jagtgrupper en væsentlig andel af budgettet til at skabe nye levesteder til vildtet på de lejede jagtområder. Både i form af flere og større
naturarealer samt mere diverse økosystemer til gavn for alt fra det mindste insekt til den største hjort.
Lokale jagtgrupper
Gode nære jagtfællesskaber
Alle medlemmer er medlem af en lokal jagtgruppe på præcis 100 medlemmer. Jagtgruppen har egen bestyrelse og egen økonomi, hvilket sikrer lokal forankring og engagement.
I jagtgruppen lejes typisk 6-8 jagtområder på hver 100 hektar (+/-), hvor medlemmerne har adgang til jagt. Jagtområderne lejes som udgangspunkt op til 30 min kørsel fra den by, hvor jagtgruppen har sit geografiske tilhør:
Jagtgruppe 1 - Odense
Jagtgruppe 2 - Kolding
Jagtgruppe 3 - Svendborg
Jagtgruppe 4 - På vej - Et sted på Sjælland?
Jagtgruppe 5 - På vej - Et sted i Jylland?
Naturprojekter i de lokale jagtgrupper på vores lejede jagtområder
Hvert år laver vi nye spændende naturprojekter sammen med lodsejerne. F.eks. nye remiser, planter læhegn, udgraver søer, etablerer engarealer mv.
Skal du være med til at skabe mere natur til vildtet?
Principper for jagterne
Vi sår mere end vi høster
Husmandsjagter
Alle fællesjagter afholdes som udgangspunkt som husmandsjagter med typisk 8-12 jægere. Fokus er på naturoplevelsen og det sociale rundt omkring jagten i et roligt tempo. Ligger der 5 stykker vildt på paraden, så er vi meget tilfredse med dagens udbytte. Forvent mindst 2 årlige fællesjagter pr. medlem.
Riffel- og buejagt
Der er stort fokus på mulighederne for riffel- og buejagt. Det er ikke bare de mest efterspurgte jagtformer, men også de mest nærværende og hvor de største jagt- og naturoplevelser oftest findes. På alle jagtområder er der forinden sæsonen fastsat et afskydningsloft på de forskellige vildtarter. Sigtet er en sund bestand i fremgang.
Udsætningspoltik
Vi udsætter som udgangspunkt ikke vildt til afskydning. Fokus er på at skabe mere natur til vildtet og dermed sikre en voksende bestand den vej. Der vil dog sagtens kunne forekomme udsætningsprojekter i De Grønne Jægere. Flere jagtgrupper kigger allerede nu på muligheden for at genetablere agerhønen på områder, hvor den er forsvundet tilbage i tid.
21 jagtområder
2.200 hektar
Odense, 8 områder, +95 medlemmer
Kolding, 8 områder, +95 medlemmer
Svendborg, 5 områder, +60 medlemmer
De Grønne Jægeres app løsning gør jagtlivet nemmere!
Tilmelding til jagterne
Koordinere jagtdatoer med vennerne
Retningslinjer for deltagelse i jagterne
Altid opdateret afskydningspolitik
Jagtkort med GPS på WeHunt